JobGuide


JOBGUIDE - Ordblindeundervisning (OBU)


Målgruppe:
Du skal have konstateret ordblindhed (Dysleksi) for at deltage på forløbet uden omkostninger.
Du skal være over 18 år.

Er du i tvivl om du er ordblind kan du screenes for om det og få viden om indenfor hvilket område du har brug for hjælp.

Det er aldrig for sent at blive testet for ordblindhed og du vil altid kunne få undervisning, så du bedre kan klare dig i din hverdag, både personligt og fagligt.

Formål: Formålet med dette forløb er at hjælpe ordblinde med at give værktøjer til at være aktiv jobsøgende. Dette forløb er særligt tilrettelagt for dig som har brug for værktøjer til jobsøgning.

Ordblindhed har intet med intelligens at gøre, og eksisterer i alle kulturer og klasser…

Det praktiske: Du møder to dag om ugen i 3 1/2 timer hvor du arbejder med DINE ansøgninger og DIT CV.

Undervisningen foregår på: Gl. Lyngvej 2, 4600 Køge 


Hvis du vil vide mere...
Kontakt: Triocon Tlf. 70 210 110 fvu@triocon.dk


 Indhold: Du får værktøjer til at bruge IT-hjælpemidler og støtte til at formulere dig skriftligt til brug for målrettede ansøgninger.
Desuden arbejdes der med udarbejdelse af et skriftligt, professionelt CV.
Du får også hjælp til at udforme dit Jobnet CV, således at det opfylder kravene til at være aktivt jobsøgende.

Hos os får du: - Visitationstest for ordblindhed – elektronisk test - Hvis du er ordblind – udarbejdes der en rapport der fortæller dig, hvor dine konkrete faglige udfordringer er.

Undervisningsforløb, på mindre hold, max. 8 deltagere, hvor vi har fokus på DIG, - Det er GRATIS for den enkelte, og du er altid velkommen til at rette henvendelse, og få nærmere information


Om undervisningen: Ordblindeundervisning for voksne er en planlagt, målrettet og fremadskridende undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse vanskelighederne og forbedre deltagerens muligheder for at klare sig i sammenhænge, der kræver skriftlighed.


Undervisningen skal medvirke til at forbedre deltagerens muligheder for at benytte kompenserende strategier og metoder, der øger deltagerens mulighed for at fungere i beskæftigelse, uddannelse, samfundslivet og privatlivet.

Gennem undervisningen udvikler deltageren sine funktionelle læse-, skrive- og stavefærdigheder og færdigheder i at bruge kompenserende hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler.

Vi arbejder konkret med cd-ord, app-writer og vores mobiltelefoner.


”Dysleksi (ordblindhed) er vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som kommer af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Personer med dysleksi har særlig svært ved at læse ord, som de ikke har set skrevet før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd”.